Appelsinfrosting med kandiseret frugtskal

Frosting giver lige det ekstra til kager og kan laves i mange forskellige smagsvarianter. Til vores Jule kop-kager, som er med i årets flaskepost – 24 personlige nissebreve Julemandens Flaskepost 2023 `Den gamle The-kande´ har vi lavet en appelsinfrosting, som passer godt til den krydrede kage. Kanel, nellike, ingefær og appelsin er julens mest brugte  krydderier. Appelsinen giver en tilpas syrlighed i kontrast til den søde julekage. Hvis man gerne vil have det en tand syrligere, kan frostingen også laves med citron eller limefrugt.

Som pynt på appelsinfrostingen er der lavet kandiseret frugtskal – vi har valgt både appelsin- og limeskal. Appelsinskal, da der alligevel skulle bruges appelsinsaft og limeskallen for den flotte grønne farve. Limeskallen kan selvfølgelig undlades og der kan også bruges citronskal – Det vigtigste er, at citrusfrugterne er økologiske, så man undgår sprøjtemidler osv.

Appelsinfrosting:

Ingredienser:
250 gr. smør (Rigtig smør – IKKE et blandingsprodukt)
350 gr. flormelis
4 spsk. appelsinsaft
Skal af 3 appelsiner (Økologiske).
OBS. kun den orange skal – det hvide kød under skallen smager meget bitteret!

Smør og flormelis piskes let og luftigt til det næsten er hvidt. Start med og piske på laveste hastighed, så der ikke står en sky af flormelis op. Men bliver arbejdet lige så stille ind i flormelissen. Vær opmærksom på, at der skal piskes længe, da frostingen ellers kan smage meget af smør. Når den er pisket færdig, tilsættes appelsinsaft og revet finthakket appelsinskal. Den færdige smørcreme kan enten smøres op på kagerne eller sprøjtes på med en tyl.

BONUSINFO:
– Grunden til, at det skal være rigtig smør er, at bruges et blandingsprodukt risikerer man at, frostingen bliver tynd – og hvis den skal sprøjtes på kagerne er det bedst med en tyk frosting.
– Frostingen kan opbevares i køleskabet ca. en uges tid.
– Bruges det hele ikke, kan frostingen fryses ned.

Julemandens flaskepost 2023- Tip tip tip oldemors jule-kopkager
Kandiseret frugtskal

Ingredienser:
Finstrimlet skal af 3 appelsiner (Økologiske)
Finstrimlet skal af 3 lime (Økologiske) 
Lidt vand

Sukkerlage/sirup:
250 gr. sukker
½ dl. vand 

Fremgangsmåde:
Skallen strimles med et julienne jern – har man ikke et julienne jern, kan skallen skæres af med en skarp kniv og derefter skæres i tynde strimler.

OBS. Pas på noget af det hvide frugtkød under selve skallen IKKE kommer med – da det smager meget bitteret!

Herefter kommes skallen i en gryde med en smule vand, som bringes i kog og simrer i 1 min. Herefter hældes vand fra, og der gentages med frisk vand – dette gøres så evt. bitterhed forsvinder i skallen. 

Til sukkersiruppen kommes sukkeret i en gryde med ½ dl vand, og der røres over svag varme, indtil alt sukkeret er opløst. Frugtskallen kommes i og koges op. Skru derefter ned og lad det simre i 5-6 min. indtil strimlerne virker gennemsigtige (så har de fået nok). Derefter hældes sukkersiruppen fra, og strimlerne lægges til tørre på et stykke bagepapir, inden de kommes på frostingen.      

BONUSINFO:
– Vask citrusfrugterne i varmt vand og lidt opvaskemiddel – dette er en god ide, da man jo ikke ved, hvem der har rørt ved dem i butikken, og så er man helt sikker på de er helt rene inden brug 🙂

appelsinfrosting-cupcakes-min
Julemandens flaskepost 2023- Tip tip tip oldemors jule-kopkager
Julemandens flaskepost 2023- Tip tip tip oldemors jule-kopkager

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top