Idéer til Nissedrillerier

Nissedrillerier - nemt eller anstrengende?

Nissedrillerier i alle afskygninger har gjort sit indtog i familier rundt omkring i landet. Nissedrillerier kan være nemme og hurtige – men også omfattende og tidskrævende! Er du også ved at løbe tør for idéer til nissedrillerier i december måned? Eller synes du, det er svært, at finde på nye sjove indslag, som nissen i løbet af natten har bedrevet tiden med hjemme hos jer? Så har vi løsningen... Læs videre og vi løfter sløret for, hvordan du hurtig og nemt kan finde, og udvælge de sjoveste ideer til nissedrillerier som passer ind hjemme hos jer. 

Pinterest - al inspiration samlet ét sted

Nettet eksploderer nærmest af ideer til nissedrillerier og efter en hurtig søgning på PINTEREST fandt vi mange – som i rigtig mange muligheder og forskellige former for nissedrillerier. “Elf on the Shelf” – den amerikanske udgave af nissedrillerier er nærmest en hel industri – og de går all in på konceptet og viser gerne på Pinterest alle deres ideer til nissedrillerier.

Nogle kræver ikke det store og andre er både lidt mere tidskrævende, og kræver samtidig, at man har forskellig ting til rådighed derhjemme – men mere for, at drilleriet bliver så gennemført som muligt. Så det skal man lige være opmærksom på, inden man giver sig i kast med Pinterest – vi har brugt en del tid på at søge ideer til nissedrillerier – og der er mange søde, virkelig sjove og ikke mindst vældig kreative idéer.

Med alle de sjove og inspirerende idéer til nissedrillerier, som der er på Pinterest, kan vi også godt fornemme, at nogen går all in. Her er nissedrillerier det helt bærende element i december måned. Her skal der sættes forberedelsestid af, til både og lave drilleriet i form af “klippe-klistre-tid” og efterfølgende rengøring ved nogen af drillerierne! Andre vælger drillerier i den mindre størrelsesorden, hvor det er en lille ekstra ting, ved siden af andre december ting i familien.   

Nedenfor kan du se, hvad vi fandt frem til i løbet af få minutter – ordet vi søgte på var “Elf on the Shelf” – den amerikanske udgave af nissedrillerier.

Derudover lavede vi mere specifikke søgninger som:

Elf on the Shelf Snow angel
Elf on the Shelf standing on cans –  Elf on the Shelf grow candyElf on the Shelf Kinder Egg – Elf on the Shelf Magic DustElf on the Shelf donutsElf on the Shelf snowman  Elf on the Shelf crayons – Elf on the Shelf toilet paper

Nissens "Sne-engel"

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf snow angel” – søgningen kunne også være “Elf on the Shelf flour“.

Nissen har lavet en “sne-engel” i mel – eller hvis det skal være mere avanceret har nissen fundet jeres farvet kage-krymmel. Enkelt og sjov idé som kræver lidt efterfølgende rengøring.

Nissen laver morgenmad

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf eggs“. 

Nissen har lavet “spejlæg” til børnenes morgenmad – de bliver helt sikkert ellevilde med slik til morgenmad – men nok ikke mor og far 😉 En idé som nok deler vandende med, hvad nissen kan tillade sig.

Magisk nissestøv på flaske

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf magic dust” – søgningen kunne også blot være “Elf on the Shelf magic “.

Magisk nissestøv kan bruges til rigtig mange ting – men ofte bruges det til nissens ankomst, og der kan også findes forskellige rim og remser på Pinterest til og hidkalde nissen.

En sød idé hvis du ikke har fundet ud af, hvordan nissen ankommer hos jer i december. Det eneste det kræver er en lille flaske, glitterpulver og et lille rim til hidkaldelse.  

Nissen elsker kinder æg

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf Kinder egg” – søgningen kunne også blot være “Elf on the Shelf eggs eller “Elf on the shelf eggs magic”.
 

Børnene (og mor og far) vil med garanti spærre øjnene op, når de almindelig æg er skiftet ud med nissens yndlings æg!

Et hurtigt og nemt nissedrilleri, som ikke kræver det store andet end, at i købet et par kinder æg med, når mor eller far alligevel er ude og handle ind.

Nissen har været på rov

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf standing on cans” – søgningen kunne også blot være “Elf on the Shelf cans “.

Nissen har i løbet af natten været på rov i jeres køkkenskuffer og fundet alle jeres konserves dåser – tun, flåede tomater, majs og diverse bønner på dåse! Så kan nissen nemlig komme op til jeres kagedåse med de hjemmebagte pebernødder, som han bare så gerne vil smage! 

Nem og hurtig forberedt nissedrilleri – og hvis i ikke har så mange dåser, kan køkkenskåle og opbevaringsbøtter også bruges til og bygge af.

Nissen har "hentet" en snemand

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf snowman“.

Nissen har “lavet” en snemand til børnene – men han er desværre smeltet i løbet af natten! Laves “snemanden” i en lille skål, er der ikke den store rengøring efterfølgende.

Den kan laves med hvad i nu kan finde – små grene/kviste i haven. Næsen kan være et mini stykke gulerod skåret til eller hvis i har hobby ting i gemmerne, kan det være et stykke orange mosgummi, som er klippet i form.
Til øjne og knapper kan man evt. bruge sorte runde træperler eller små sorte peberkorn. 

Magiske tryllerier natten over

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf crayons“. 

Nissen har lånt børnenes farver og har på magisk vis tryllet dem om til slik med hjælp fra husets rivejern.

Som man kan se på pinterest er det brugt, at det er de amerikanske Skittles som man bruger – men i de danske nissedrillerier falder M&M´s  eller andre små farverige pastiller måske mere i børnenes smag. 

Nissens toiletpapir

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf toilet paper“. 

Sådan en kedelig rulle toiletpapir skriger bare på nissens kreative evner. Derfor har nissen i nattens løb kreeret juleklip i familiens toiletpapir – det er jo også bare meget mere julet!

Der findes rigtig mange gode idéer på Pinterest til, hvordan papiret kan klippes i mønster.
Her søgte vi på “Elf on the shelf toilet paper pattern how to”.

Nissens mini donuts

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf donuts“.

Nissen har “bagt” og dekoreret kager i bedste konditorstil til børnene – men ikke kager man måske lige regner med. Når det nu er jul, havde man måske en idé om pebernødder! MEN nissen har lavet mini donuts pyntet med krymmel.

Lavet af Cheerios ringe pyntet med glasur/smeltet chokolade og drysset med krymmel. 

Det her nissedrilleri kræver lidt finger snilde (og tålmodighed) med de små Cheerios – men som helt sikker vil være et sjovt indslag. 

Magisk slik

Klik på billedet og kom direkte til søgningen på Pinterest

Her har vi søgt på “Elf on the Shelf grow candy“.

Her har nissen bedt børnene om at plante et lille frø i form af en tictac pastil i en skål sukker. Efter et par dage, alt efter tålmodighed (det kan også bare være natten over) er der på magisk vis vokset slikstokke op! Hvis spændingen skal strækkes over et par dage, kan det magiske nissestøv bruges – her kan børnene drysse lidt over og se, om der måske snart sker noget.

Er i mere til chokolade kan det også være en lille chokoladefigur – eller pastil. Resultatet ender med en stor chokolade julemand. 

Materialer til nissedrillerier

I shoppens sortiment kan du finde forskellige materialer, som kan bruges til nissedrillerier. F.eks. pomponer til næser, små og store rulleøjne med og uden klæb, hvis frugter eller fotos skal have sjove øjne. Chenille/piberensere til gevir, kartonpakker med mange forskellige farver, styropor kugler og mange flere små og store hobbyartikler man kan bruge til nissedrillerier…

Hele sortimentet af hobbymaterialer finder du her  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top