Tip-tip-tip oldemors Jule “kopkager” – Jule cupcakes

Jule cupcakes lavet på gammeldags manér

I Julemandens Flaskepost 2023 `Den gamle The-kande´ er der en opskrift med til historien, så i med børnene evt. selv kan bage Tip-tip-tip oldemors jule kop-kager, som hjælpenissen Karla netop gør i årets historie. Disse jule cupcakes er fyldt med jul, og hvis i bager dem kan vi godt garantere, at den dejligste juleduft vil brede sig i huset 🧑🏻‍🎄🎅🏻🎄 

Historien bag opskriften:
I årets flaskepost bliver ingredienserne målt i kopper, da man i gamle dage ikke havde en vægt til rådighed – og derfor målte man ingredienserne op i kopper. Deraf også navnet kop-kager. 
Herunder kan du finde den originale opskrift fra årets historie og der er også en version hvor vi har målt ingredienserne op i vægt. Rigtig god fornøjelse…

Opskrift ´Tip Tip Tip oldemors jule kop-kager´:


Ingredienser:

1 kop smør
2 kopper sukker
3 kopper mel
4 æg
1 kop mælk
1 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt ingefær
3 tsk. stødt kanel
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. stødt nellike

Fremgangsmåde:
Det blødgjorte smør og sukker piskes i en stor skål sammen til en luftig masse. Æggene tilsættes og dejen piskes sammen med 1 æg ad gangen.

Mel, bagepulver, ingefær, kanel, vaniljesukker og stødt nellike blandes godt sammen i en skål.
Melblandingen sigtes ned i dejen og vendes sammen med en dejskraber til dejen er blandet godt sammen og er ensartet. Mælken tilsættes og vendes i dejen.

Dejen fyldes i forme (formene skal kun fyldes 2/3 dele op).
Kagerne bages ca. 20 minutter ved 175 grader varmluft.

Tip tip tip oldemors jule kopkager - Jule cupcakes
Vil du gerne have opskriften på vægt? - så finder du den her nedenfor:


Opskrift ´Tip Tip Tip oldemors jule kop-kager´ (På vægt):

Ingredienser:
230 gr. smør
460 gr. sukker
460 gr. mel
4 æg
2,5 dl. mælk
1 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt ingefær
3 tsk. stødt kanel
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. stødt nellike

Fremgangsmåde:
Det blødgjorte smør og sukker piskes i en stor skål sammen til en luftig masse. Æggene tilsættes og dejen piskes sammen med 1 æg ad gangen.
Mel, bagepulver, ingefær, kanel, vaniljesukker og stødt nellike blandes godt sammen i en skål.
Melblandingen sigtes ned i dejen og vendes sammen med en dejskraber til dejen er blandet godt sammen og er ensartet. Mælken tilsættes og vendes i dejen.
Dejen fyldes i forme (formene skal kun fyldes 2/3 dele op). Kagerne bages ca. 20 minutter ved 175 grader varmluft.

I 1800-tallet opfandt man Cupcaken i USA. Dengang havde man ikke en ovn til rådighed, som vi har i dag. Dengang skulle man bage kager over kaminen og det blev sjældent godt, da temperaturen var svær at styre, når det var større kager – derfor opfandt man denne lille kage som blev hurtigere færdigbagt. Cupcakes kan varieres i den uendelige med smage. Når det kommer til dekoration af cupcakes kan de både dekoreres med glasur og krymmel eller med frosting lavet på enten flødeost eller på smørcreme. Frostingen kan som glasur tilsættes både forskellige smage og evt. pastafarver. 

En god tommelfingerregel er, at til en sød kage eller en krydret kage vil en syrlig glasur eller frosting som citron eller appelsin frosting eller en bærfrosting være en god kontrast. Er det derimod en syrlig kage som f.eks. citronkage vil en kraftig chokoladefrosting, peanut butter frosting eller en flødeostefrosting være en god kontrast til det syrlige. Til jule cupcakes vil en frosting lavet på flødeost uden tilsat appelsinsaft også være et godt valg 🧁😊   

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Scroll to Top